Studiejob it-udvikling

Vi har et studiejob til en dygtig og målrettet it-studerende til vores Salesforce team. Mængden af udviklingsopgaver stiger i takt med, at vi vokser og bliver mere og mere digitale. Du skal hjælpe med en række programmeringsopgaver i både It & Forretningsudvikling.

Det kommer du til at lave

Vi er i gang med flere projekter, der optimerer måden vi arbejder på og lægernes oplevelse som kunde i Lægernes Pension & Bank

Du skal være med til at udvikle nye it-værktøjer og løsninger, primært i Salesforce men også SharePoint, robotudvikling, Power Automate m.m. Opgaverne varierer både i omfang og indhold.

Vi sørger for at lære dig op, så du er i stand til at arbejde i de forskellige systemer, vi bruger.

Du skal kunne arbejde ca. 15-20 timer om ugen, og du skal være fleksibel i forhold til timernes placering.

    Det kan du

    Du er i gang med en videregående it-uddannelse, fx cand.merc.(it.) eller cand.it. Vi forestiller os, at du på det sidste år af din bachelor eller første år af kandidaten.

    Du har godt styr på HTML og SQL. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med Apex, Java, C#, PowerShell eller Python og med RPA-teknologier.

    Du er hurtig på tasterne, men er alligevel omhyggelig.

    Du tager initiativ og er vant til at arbejde selvstændigt.  Du arbejder struktureret og overholde deadlines, da andre har brug for dine input. Vigtigst er, at du har et godt overblik og bliver ved, til opgaven er løst.

    Og så er du glad og imødekommende og trives med liv omkring dig.

    Det får du glæde af

    Du kommer til at arbejde i en virksomhed med fokus på arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. Du får mulighed for at afprøve it-teori i praksis og bliver en del af et team med it-specialister, som du kan lære meget af.

    Vi tilbyder dig

    • en arbejdsplads tæt på CBS
    • let adgang til transport – bus, metro og S-tog
    • kantine- og massageordning
    • engagerede kolleger med et højt fagligt niveau
    • socialt fællesskab.