Vores holdning til våben

Som ansvarlig investor ønsker Lægernes Pension at respektere og følge internationale retningslinjer og konventioner.

Vi besluttede i 2009 at ekskludere selskaber involveret i produktion af biologiske og/eller kemiske våben, anti-personel miner og klyngevåben. Alle våbentyper, som er ulovlige i henhold til konventioner vedtaget af FN med støtte fra Danmark.

I samme ombæring besluttede vi, at vores investeringer i atomvåben skulle ske indenfor rammerne af FN’s såkaldte ikke-spredningstraktat. Traktaten har til hensigt at hindre atomvåbens udbredelse og arbejde for generel afvæbning. Traktaten forbyder derfor atomvåben for alle lande med undtagelse af fem anerkendte atommagter.

Lægernes Pension har derfor mulighed for at investere i selskaber, som producerer og sælger atomvåben indenfor rammerne af ikke-spredningstraktaten.

Principperne bag 

Lægernes Pensions politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab er formuleret med afsæt i to overordnede principper.

Det første princip er, at vi ønsker at vores investeringer efterlever internationale retningslinjer og konventioner, som formuleret af FN og andre internationale organisationer. Det andet princip, er at vi ønsker at basere vores tilgang på Danmarks officielle politik i form af krav og retningslinjer vedtaget af danske myndigheder eller af internationale organisationer, som er tiltrådt af Danmark.

FN-traktaten om ikkespredning af kernevåben

Vores politik er baseret på FN-traktaten om ikkespredning af kernevåben fra 1968, som Danmark har ratificeret i 1970 og som fortsat støttes af et bredt flertal i Folketinget. Den danske politik følger af Danmarks medlemskab af NATO, som indebærer tilslutning til, at NATO-alliancen skal råde over atomvåben og i yderste konsekvens tage dem i brug, så længe atomvåben eksisterer og potentielt kan bruges imod alliancen.

Traktaten anerkender fem lande som atommagter. Det gælder USA, Rusland, Kina, England og Frankrig. Atomvåben forbydes for øvrige lande og samtidig forpligter alle lande sig på nedrustning. Traktaten er tiltrådt af 191 nationer og er dermed den internationale traktat for våbenregulering, som er anerkendt af flest lande.

Opgørelser peger på, at antallet af atomsprænghoveder er reduceret med mere end 80 pct. siden midten af 1980’erne, hvor USA og Sovjetunionen indledte dialog om nedrustning. Siden traktatens ratificering har flere lande desuden opgivet deres status som atomvåbenmagter eller afviklet deres atomvåbenprogrammer. Atomvåben har været anvendt to gange i verdenshistorien og har historisk haft status af ”afskrækkelsesvåben”, hvor hensigten har været at modvirke væbnede konflikter og opretholde sikkerhedspolitisk stabilitet.

Vores politik betyder, at vi kan investere i selskaber engagereret i produktion og salg af komponenter til atomvåben til de i traktaten anerkendte atomvåbenmagter.

Indien, Pakistan og Nordkorea har også atomvåben, mens det menes, men ikke er formelt bekræftet, at Israel har atomvåben. De fire lande har ikke tiltrådt ikke-spredningstraktaten, og Lægernes Pension har derfor ekskluderet producenter af atomvåben fra disse lande. Det gælder konkret fem indiske selskaber.

Forskellige holdninger og definitioner

Atomvåben har potentielt enorme skadevirkninger på mennesker og miljø, men anerkendes omvendt som et våben, der historisk har understøttet sikkerhed og stabilitet. Der er derfor forskellige politiske holdninger til atomvåben.

I 2017 vedtog FN en traktat om generelt forbud mod atomvåben, som trådte i kraft i januar 2021. Danmark støtter ikke traktaten og er derfor heller ikke bundet af traktatens bestemmelser. Med henvisning til traktaten blev der ved Lægernes Pensions generalforsamling i 2020 fremsat et medlemsforslag om at ændre atomvåbenpolitikken til et generelt forbud mod investeringer i atomvåben. Forslaget blev ikke vedtaget.

Også blandt investorer er der forskellige holdninger til atomvåben. Visse investorer forbyder atomvåben på linje med kontroversielle våben som fx klyngebomber og landminer eller er underlagt lovgivning, som regulerer deres investeringer i atomvåben. Andre investorer tager ligesom Lægernes Pension afsæt i ikke-spredningstraktaten og tillader derfor investeringer i atomvåben i et vist omfang. De nye bæredygtighedsstandarder fra EU fastlægger ikke retningslinjer for investeringer i atomvåben, og lader det derfor være op til den enkelte investor at bestemme principperne for investeringer i atomvåben.

Produktion af atomvåbensystemer er en kompleks proces, som involverer mange komponenter og produkttyper. Selskaber kan derfor været involveret i atomvåben på forskellig vis. Visse produkter vil samtidig kunne anvendes til forskellige formål og dermed ikke alene være målrettet atomvåben. Investorer med samme atomvåbenpolitik har derfor ofte forskellige definitioner af, hvornår et selskab er involveret i atomvåben, og dermed om der kan investeres i selskabet eller ej.

For alle selskaberne, som vi er investeret i, gælder det, at aktiviteter relateret til atomvåben udgør en beskeden andel af den samlede forretning. Det gælder fx for selskaberne Airbus og Boeing, hvis primære forretning er produktion af fly til civile formål. Det afspejler, at selskaberne typisk historisk har haft til opgave at bidrage til atomvåbenproduktion på opdrag fra staten. Produktionen er derfor fastholdt i takt med, at selskaberne har udviklet deres øvrige forretning.