Godt investeringsår giver 15,1% i afkast i Lægernes Pension
2021 var et rigtig godt investeringsår med store stigninger på finansmarkederne. Lægernes Pension benyttede sig af de gunstige forhold til at investere mere i aktier, og afkastet af investeringerne endte på 15,1%. Det er det højeste afkast i Lægernes Pension siden opsvinget efter finanskrisen i 2009.
Blandt de børsnoterede aktieinvesteringer i Lægernes Pension, der har givet det bedste afkast i 2021, er en afdeling i investeringsforeningen Lægernes Invest, der fokuserer på grøn omstilling.