Ny ratepension - et frivilligt tilbud


I forbindelse med udrulningen af den nye pensionsordning – kaldet Ny TraditionelPension – får medlemmerne af Lægernes Pension en ny ratepension, som giver mulighed for mere fleksibilitet, når pensionen skal udbetales.

Ratepensionen bliver udbetalt over en kort årrække fra den dag man går på pension. Særligt i begyndelsen af tilværelsen som pensionist, hvor man typisk er mest aktiv, kan det være rart med ekstra penge.


Muligt at fravælge ratepension

Ratepensionen er frivillig. Ønsker du ikke at indbetale til ratepension i Lægernes Pension, kan du let vælge den fra. Det kan du gøre på flere måder:

Ratepensionen er et tilbud, som vil give god mening for medlemmer, der ikke har en ratepension i forvejen.



Indbetaling til ratepension andre steder

Du kan også vælge at spare op til ratepension andre steder - eksempelvis i dit pengeinstitut eller i et pensionsselskab efter dit eget valg. Ønsker du at spare op på din ratepension andre steder, skal du huske at fravælge din ratepension hos Lægernes Pension.

Det er også muligt at dele dine indbetalinger til ratepension, så du både indbetaler et beløb i Lægernes Pension og et beløb andet sted.

Uanset dit valg skal du huske at oplyse i "Min Pension", hvor meget du indbetaler uden for Lægernes Pension. Så kan vi overføre et eventuelt overskydende beløb til din livsvarige pension.


Sådan gør du
Log på "Min Pension" og oplys indbetalinger til ratepension andetsteds under "Opsparing - Indbetalinger."

Læs mere om Ny TraditionelPension – og se en kort video på 4 minutter