Bliver læge

Når du bliver færdiguddannet som læge, ændrer dit medlemskab af Lægernes Pension sig.

Som studerende havde du blot en opsparingskonto, mens du som uddannet læge overgår til normalt medlemskab af Lægernes Pension med de forsikringsdækninger og muligheder, som det giver.

Din obligatoriske ordning i Lægernes Pension danner et solidt fundament for din samlede pensionsordning. Den typiske ordning indeholder:

  • livsvarig pension
  • dækning ved invaliditet og visse kritiske sygdomme
  • pension til dine børn under 21 år (ved din alderspensionering, invaliditet eller død).

Derudover kan du vælge imellem, om din ordning skal indeholde:

  • 10-årig eller livsvarig ægtefælle-/samleverpension ved din død 
  • eller engangsydelse, hvis du dør inden pensionsalderen 

Når du bliver læge, får du tilknyttet forsikring til din pensionsordning, der dækker, hvis du bliver invalid eller dør. Du skal derfor vælge, hvilken ordning du ønsker.

Vi skriver til dig og beder dig vælge ordning. Hvis vi ikke hører fra dig, får du automatisk ordning 3 med 10-årig ægtefælle-/samleverpension. 

Skift ordning

Hvis du er optaget som medlem af Lægernes Pension:

  • før 1. maj 2007, kan du tidligst starte udbetaling af din pension, når du fylder 60 år
  • i perioden 1. maj 2007-31. december 2017, kan du tidligst starte udbetaling af din pension fem år før folkepensionsalderen
  • efter 2017, kan du tidligst starte udbetaling af din pension tre år før folkepensionsalderen.

Fødselsdato                                           

Tidligste udbetalingsalder

(nyt medlem 1/5 2007-2017)

Tidligste udbetalingsalder

(nyt medlem efter 2017)

Tidligste folkepensionsalder

- 31.12.53

60

65

01.01.1954 - 30.06.1954

60 65½
01.07.1954 - 31.12.1954 60

66

01.01.1955 - 30.06.1955 60

66½

01.07.1955 - 31.12.1958

60

67

01.01.1959 - 30.06.1959

60½

67

01.07.1959 - 31.12.1959

61

67

01.01.1960 - 30.06.1960

61½

67

01.07.1960 - 31.12.1962

62

64

67

01.01.1963 - 31.12.1966

63

65

68

01.01.1967 - 31.12.1970

64

66

69

01.01.1971 - 31.12.1974

65

67*

70*

01.01.1975 -

65½

67½*

70½*

*Folkepensionsalderen indekseres i forhold til levetiden. Tabellen viser forventede aldre.

Som læge og medlem af Lægernes Pension har du adgang til alle produkter og serviceydelser i Lægernes Bank.

Vi sørger for din daglige økonomi. Vi finansierer din bolig, bil og mange andre ting. Og vi rådgiver dig om dine investeringer og om, hvordan du får mest ud af dine penge.

Det særlige ved Lægernes Bank er, at vi fortrinsvis beskæftiger os med læger. Vi er fortrolige med lægens økonomiske behov – både som privatperson, og hvis du får egen praksis. Det gør, at vi kan specialisere rådgivningen og målrette produkterne til dit behov. Desuden har vi fordele ved både at drive pensionskasse og bank – det kommer dig til gode i form af meget konkurrencedygtige priser.

Lægernes Bank er ejet af dig som medlem af Lægernes Pension. Bankens overskud kommer derfor tilbage til Lægernes Pension til gavn for dig og din pension. 

Bliv kunde