Netbank
I netbanken kan du klare de fleste bankforretninger over internettet, når det passer dig.
Netbanken gør det let for dig at få overblik over din økonomi. Du kan nemt og enkelt tjekke saldo og kontobevægelser, og du kan gratis betale dine regninger eller overføre penge mellem konti.
Med Forbrugsoverblik får du hjælp til at styre forbruget. Og har du spørgsmål til din rådgiver, kan du sende en besked.
Tjek Spørgsmål & Svar, hvis du vil vide mere om netbanken.
Netbank er mere end netbank
Netbanken giver dig også mulighed for at benytte mobilbank, der gør det endnu lettere at gå i banken. Her behøver du nemlig ikke engang din computer, men kan klare det fra en mobiltelefon eller tablet. Få mere at vide i boksen til højre.
Bestil Netbank
Ring eller mail til banken, så sørger vi for at oprette netbank til dig.
Første gang
Når du logger på netbank for første gang, vil du blive bedt om at godkende aftale for netbank og en række tillægsaftaler. Det gælder også, når der er væsentlige ændringer i netbanken.
Systemkrav
Netbank er udviklet til pc med Windows og Internet Explorer. Du kan dog godt anvende netbanken på andre platforme.
Sikkerhed
Netbank anvender certifikater fra VeriSign og Equifax. Disse certifikater er din garanti for, at udvekslingen af data sker mellem dig og vores it-leverandør BEC.
Det er nødvendigt for at sikre, at kommunikationen mellem din computer og BEC sker korrekt, og at det kun er dig, der har adgang til dine konti.
Sikkerhedsniveauet i netbank vurderes at være meget højt, da adgangen til netbank sker med MitID.
Som bruger af netbank kan du reducere risikoen for at få en virus betydeligt ved at følge disse retningslinjer:
- Brug et anerkendt og nyligt opdateret antivirusprogram.
- Undgå e-mails med vedhæftede filer og filer, som er hentet på internettet, og hvis oprindelse og funktion er tvivlsom.
- Skift jævnligt din adgangskode
- Husk altid at logge af netbank, når du er færdig, eller hvis du forlader computeren et øjeblik.
Alle kunder, der er fyldt 13 år, kan få netbank.
Er du endnu ikke fyldt 18 år, skal vi have dine forældres accept.