Få mest ud af dine penge
Det er et stort skift i økonomien, når du stopper med at arbejde, og det er ikke ligegyldigt, hvilken del af din opsparing du bruger først, når du går på pension.
Du kan få større udbytte af dine opsparede penge, hvis du bruger dem i en hensigtsmæssig rækkefølge. Det skyldes bl.a., at forskellige former for opsparing beskattes forskelligt. Derfor er det en god idé, hvis du kan planlægge din økonomi som pensionist, så du først bruger de penge, som giver dig det laveste afkast efter skat.
Et spørgsmål om temperament
De råd, som er beskrevet her, vedrører primært skatteoptimering og skal kun betragtes som retningslinjer. Det er individuelt og afhænger af temperament, hvordan vi ønsker at bruge vores pensionsopsparing. Hvis du har det bedst med at være gældfri, skal du ikke i første omgang tænke på skatteoptimering. En hovedregel er dog, at du alene skal hæve det til pension, som du har brug for til forbrug i stedet for at hæve fra din pensionsordning og geninvestere udbetalingerne eller opspare udbetalingerne på ny.
Du skal være klar over, at modregning i offentlige ydelser og ændringer i skattelovgivningen kan påvirke de eksempler, der er nævnt her.
Et godt udgangspunkt er at udregne det rådighedsbeløb, som din husstand har brug for, og vurdere, hvor længe I ønsker at have beløbet til rådighed. Begynd med de udgifter, I har i dag. Er der nogle, som i dag betales via en virksomhedsordning (din egen eller din arbejdsgivers), lægges denne udgift til. Fratræk så de omkostninger, som forsvinder, når du/I går på pension, fx a-kasse- og efterlønsbidrag, indbetalinger til pension, udgifter til transport mv. Er der udgifter, som du regner med bliver større som pensionist, fx udgifter til rejser, fritidsaktiviteter og evt. hjælpemidler, skal de regnes med. Så har du dit pensionsbehov, som kan bruges som målestok for, hvordan du bedst tilrettelægger dine udbetalinger.
Overvej ændring af boliglån
Udgifterne til bolig er typisk en stor post i en husholdning. Overvej derfor, om du skal ændre de eksisterende lån. Det kan være en fordel at ændre på rente- og afdragsprofilen på dine lån. Mulighederne afhænger bl.a. af friværdien i din bolig. Søg rådgivning fra en fagmand, fx i Lægernes Bank, hvis du vil ændre lån, så alle konsekvenser bliver belyst.
Når du har fundet dit pensionsbehov, skal du se på din husstands samlede formue. Den består ikke kun af pensionsopsparing, men også af friværdi i bolig og sommerhus, værdipapirer, opsparing i bank mv. Alt skal med, for når du skal finde den optimale udbetalingsstruktur, må du tage højde for den skat/afgift, der bliver lagt på de forskellige midler i formuen (beskatning, hvis de fx bliver udbetalt/forbrugt eller giver afkast eller beskatning, når du dør).
Løbende udbetalinger af pensioner, fx din pension fra Lægernes Pension, rate- og livrenter samt folkepension og ATP, udgør grundstenen i de fleste pensionisters indkomst. Disse beskattes som almindelig løn, dog uden at du skal betale 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag.
Skattemæssigt er det en fordel, hvis du kan planlægge udbetalingen af dine pensioner, så din årsindkomst kommer til at ligge omkring grænsen for topskat på 588.900 kr. (2024).
Da indkomsten er personlig, kan man ikke flytte topskat over til sin ægtefælle. Bl.a. derfor er det vigtigt at planlægge begge parters pensionsindbetalinger rigtigt, mens I stadig er erhvervsaktive.
Som udgangspunkt kan man ikke dele den løbende udbetaling fra Lægernes Pension op. Det valgfrie aldersafhængige tillæg kan dog bruges til at regulere den løbende udbetaling op eller ned. Nogle medlemmer har herudover mulighed for at konvertere en del af den løbende pension til et engangsbeløb (alderssum). Den løbende pension nedsættes så tilsvarende.
Viser dit pensionsbehov, at udbetalingen fra de løbende pensioner ikke dækker dine forventede udgifter, må du se på andre aktiver i din formue.
Har du frie midler, som opsparing i banken eller aktier i et depot, kan det være en fordel, at du først bruger af de penge som supplement til de løbende pensioner. Skatten af dem er allerede betalt, og der løber ikke yderligere beskatning på, når de bruges. Fordelen ligger i, at den skat, du betaler af afkastet på din pension (pt. 15,3 pct.), er mindre end afkastskatten af frie midler.
Hvis du har en kapitalpension eller en aldersopsparing, er det en god idé at bruge den som det næste.
Det er muligt at konvertere en kapitalpension til en ratepension, også efter at du har nået din tidligste pensionsudbetalingsalder. Det kan være aktuelt, hvis du ikke har behov for en stor engangsudbetaling, og du ikke samtidig har pensioner med løbende udbetalinger, der når op til topskattegrænsen.
Du har også mulighed for at konvertere kapitalpensionen til en aldersopsparing. Tal evt. med en medlemskonsulent og hør, hvad der vil være en fordel for dig.
Når frie midler, værdipapirer og kapitalpensioner/aldersopsparinger er brugt, kan det anbefales at se på eventuel friværdi i fast ejendom. Hvis du "spiser" af din friværdi, er den skattefri, og så længe renten er lav, er det en god idé at benytte sig af den mulighed. Her kan det være en fordel at tale med en rådgiver i Lægernes Bank om de forskellige nedsparingsprodukter, fx en ”Prioritetskredit” der er velegnet til formålet.
Har du gennem mange år sparet op på en ratepension, kan du normalt selv bestemme, hvornår du vil have raterne udbetalt, efter at du har nået din tidligste pensionsudbetalingsalder. Der er dog regler for, hvornår udbetalingen senest skal starte, hvornår sidste rate senest skal være udbetalt og hvor lang tid, pensionen skal udbetales over. Er pensionen så stor, at du skal betale topskat ved udbetaling over ti år, kan du optimere dit udbytte ved at strække udbetalingen over en længere periode. Så får du et mindre beløb udbetalt pr. rate, hvilket kan være en skattefordel for dig.
Hvis du dør, bliver din ratepension udbetalt til arvingerne. I det tilfælde betales en afgift på 40 pct. Gem derfor ratepensionen, til du har brugt dine andre former for opsparing.